Børnebortførelse til lande, som Danmark samarbejder med efter Haagerkonventionen af 1980

Koordinationsenheden, der ligger i Børne- og Socialministeriet, er den danske centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen af 1980 om internationale børnebortførelser. Koordinationsenheden modtager og videreformidler konkrete henvendelser om tilbagegivelse af børn efter konventionen.

Koordinationsenheden modtager og videreformidler konkrete henvendelser om tilbagegivelse af børn efter konventionen. Koordinationsenheden samarbejder med andre lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen af 1980.

Her kan du finde en liste over, hvilke lande Danmark samarbejder med efter konventionen


Koordinationsenhedens rolle og bistand i sager, hvor et barn er bortført til eller ulovligt tilbageholdt i et land, som Danmark samarbejder med efter Haagerkonventionen af 1980

Koordinationsenheden har til opgave at yde den nødvendige støtte og vejledning til den efterladte forælder i Danmark, samt at koordinere kontakten mellem danske og udenlandske myndigheder med henblik på at sikre en hurtig tilbagegivelse af barnet. Her følger eksempler på konkrete opgaver, der udføres af Koordinationsenheden:

  • Koordinationsenheden videresender ansøgningen om tilbagegivelse til den udenlandske centralmyndighed. Enheden hjælper med at sikre, at alle relevante informationer og dokumenter for at fremme sagen er til stede.
  • Koordinationsenheden kan tilbyde den efterladte og/eller dennes advokat et indledende møde. Formålet med mødet er at give vejledning om Haagerkonventionen af 1980, herunder om det videre sagsforløb.
  • Koordinationsenheden vil være i løbende dialog med den udenlandske centralmyndighed for at sikre fremdrift i sagen.
  • Koordinationsenheden kan i samarbejde med den efterladte forælder og/eller dennes advokat vejlede om mulighederne for retshjælp, ligesom Koordinationsenheden behandler den efterladte forælders ansøgning om retshjælp.
  • I sager, hvor et barn er tilbagegivet til Danmark, efter at barnet har været bortført, underretter Koordinationsenheden barnets bopælskommune om barnets hjemkomst, så kommunen eventuelt kan iværksætte den fornødne hjælp.

Koordinationsenheden følger sagen, indtil en endelig afgørelse foreligger, og indtil en eventuel tilbagegivelse er effektueret. Koordinationsenheden afslutter sagen, når den modtager en bekræftelse fra den tilbageværende forælder eller dennes advokat om sagens endelige udfald.


Grænser for Koordinationsenhedens beføjelser

  • Koordinationsenheden kan ikke påvirke sagsbehandlingen eller udfaldet af børne-bortførelsessagen ved modtagerlandets myndigheder eller domstole.
  • Koordinationsenheden kan ikke gennemtvinge danske afgørelser, bl.a. om forældre-myndighed, i udlandet.
  • Koordinationsenheden kan ikke hjælpe med fysisk at hente barnet tilbage. En afgørelse om, at barnet skal retur til Danmark, kan enten gennemføres ved, at forælderen i udlandet frivilligt returnerer til Danmark med barnet, at den efterladte selv henter barnet i udlandet, eller ved at de udenlandske myndigheder sørger for at tilbagegivelsen bliver fuldbyrdet.
  • Koordinationsenheden kan ikke repræsentere den efterladte forælder i forhold til andre myndigheder m.v. i Danmark eller i udlandet eller i forhold til den anden forælder, der har bortført eller tilbageholdt barnet i udlandet.
  • Koordinationsenheden kan ikke bistå med konkrete juridiske råd under sagen. Hvis der er behov for konkret juridisk bistand og rådgivning, kan den efterladte forælder vælge at lade sig repræsentere af en dansk advokat. På www.boernebortfoerelse.dk findes en liste over advokater, som er særligt egnede til at håndtere sager om international børnebortførelse.
  • Koordinationsenheden kan ikke vejlede om udenlandsk lovgivning. Koordinations-enheden kan via Udenrigsministeriet indhente en liste, som anviser advokater i det pågældende land, som kan yde bistand om den familieretlige og socialretlige lovgivning i landet.
  • Koordinationsenheden kan ikke bistå den efterladte forælder i en eventuel dansk straffesag mod den forælder, der har bortført barnet til udlandet.


Den efterladte forælders rolle

  • Det er den efterladte forælder, der starter en børnebortførelsessag efter Haager-konventionen af 1980 ved at sende en ansøgning om tilbagegivelse af barnet til Koordinationsenheden.
  • Den efterladte forælder vælger selv, om den ulovlige bortførelse skal anmeldes til dansk politi.
  • Det er den efterladte forælders ansvar at fremskaffe den information og dokumentation, som efterspørges til brug for behandlingen af sagen, samt sørge for oversættelse af dokumenterne.
  • Som udgangspunkt er det den efterladte forælder, der er part i domstolenes behandling af børneførelsessagen i modtagerlandet. Undtagelser hertil kan forekomme i enkelte lande, hvor modtagerstatens myndigheder, fx en offentlig anklager, er partsrepræsentant i tilbagegivelsessagen.
  • Den efterladte forælder har, eventuelt med bistand fra en advokat, indflydelse på tilrettelæggelsen af sagen i udlandet og udformningen af processkrifter. Koordinationsenheden bistår med generel vejledning om processen efter konventionen og orientering af den udenlandske centralmyndighed.