Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sådan søger du retshjælp

Du skal printe og udfylde en ansøgningsblanket om retshjælp.

Blanketten skal sendes til Børne- og Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Ministeriet vil så tage stilling til, om du kan få retshjælp til de udgifter, du har søgt om at få dækket.

Du kan selv søge om retshjælp, eller du kan søge via din advokat. Husk, at du ikke kan få retshjælp til de arbejdstimer, din advokat eventuelt bruger på retshjælpsansøgningen.

Du skal vedlægge følgende sammen med ansøgningsblanketten:

  • Dokumentation for de udgifter du gerne vil have dækket.
  • Dokumentation for de udgifter din private retshjælpsforsikring eller en fri procesordning i udlandet har givet tilsagn om at dække eller afslag herpå. 
  • Hvis du søger om dækning af udgifter til en advokat, skal advokaten udfærdige og vedlægge en detaljeret time-/sagsopgørelse, der indeholder en uddybende oversigt over alle sagsskridt og den tid, der er anvendt til hvert enkelt sagsskridt, sådan at det er muligt at se, hvad hver enkelt sagsskridt drejer sig om. 

Hvis du har spørgsmål til, hvordan skemaet skal udfyldes, eller hvilken dokumentation der er nødvendig, kan du kontakte ministeriet på telefon 33 92 93 00.