Børnebortførelsesloven
Haagerbørnebortførelseskonventionen og Europarådskonventionen er gennemført i Danmark ved lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), i daglig tale kaldet børnebortførelsesloven.
Lovens område
Loven indeholder bestemmelser om følgende:
- Oprettelse af en centralmyndighed
- Centralmyndighedens arbejdsopgaver
- Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær efter Haagerbørnebortførelseskonventionen og Europarådskonventionen
- Familierettens behandling af sager om anerkendelse og fuldbyrdelse efter de 2 konventioner
- Spørgsmål om kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed i bortførelsessager.
Loven finder anvendelse på de situationer, hvor et barn er bortført fra udlandet til Danmark. Med undtagelse af § 20 (afgørelse om, at barnet ulovligt er bragt ud af Danmark) og kapitel 6 a (retshjælp) kan loven altså ikke bruges i de situationer, hvor et barn er bortført fra Danmark til udlandet.
Loven gælder kun for børn under 16 år.
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen er gennemført i Danmark ved lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der trådte i kraft den 1. oktober 2011.
Lovens område
Loven indeholder bestemmelser om følgende:
- Oprettelse af en centralmyndighed
- Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
- Familierettens behandling af sager efter konventionen
Loven finder anvendelse på de situationer, hvor et barn er bortført fra udlandet til Danmark. Loven kan altså ikke bruges i situationer, hvor et barn er bortført fra Danmark til udlandet. Loven gælder ligesom Haagerbørnebeskyttelseskonventionen kun for børn, der endnu ikke er fyldt 18 år.
Du kan læse mere om de enkelte områder her på hjemmesiden.