Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Spørgsmål og svar

Her kan du læse de spørgsmål, vi ofte bliver stillet om international børnebortførelse.

Om forældremyndighed
Vi har fælles forældremyndighed. Den anden forælder har truet med at bortføre vores barn. Hvad kan jeg gøre for at sikre mig imod, at barnet bliver bortført?

Der er flere forskellige ting, du kan gøre. Du kan f.eks. søge om at få forældremyndigheden alene over barnet, eller du kan søge om at få et vilkår om pasdeponering under samværet med den anden forælder. Hvis du er bopælsforælder, kan du søge om, at adgangen for den anden forælder til at rejse med barnet begrænses eller ophæves. Du skal i den forbindelse rette henvendelse til Statsforvaltningen.

Kontakt Statsforvaltningen her

Vi har fælles forældremyndighed. Jeg vil gerne på ferie i udlandet med vores barn. Må jeg det?

Så længe I ikke er uenige om, hvem der skal have forældremyndigheden, har I begge ret til at tage barnet med på rejse til udlandet, uden at der vil være tale om en bortførelse. Det afhænger dog af, om Statsforvaltningen eller retten har bestemt noget andet. 

Hvis I er uenige om forældremyndigheden, må du ikke rejse til udlandet uden den andens samtykke. Du har dog mulighed for at søge Statsforvaltningen om en tilladelse til at rejse til udlandet med barnet.

Kontakt Statsforvaltningen her

Vi har fælles forældremyndighed. Jeg vil ikke have, at den anden forælder rejser til udlandet med vores barn. Hvad kan jeg gøre?

Hvis du er bopælsforælder, kan du søge Statsforvaltningen om, at adgangen for den anden forælder til at rejse med barnet under samvær begrænses eller ophæves.

Kontakt Statsforvaltningen her

Jeg vil gerne rejse til udlandet med vores barn. Jeg har forældremyndigheden alene. Den anden forælder vil ikke give samtykke. Må jeg rejse alligevel?

Ja, det må du gerne. Når du har forældremyndigheden alene, er det dig, der bestemmer, hvor dit barn skal opholde sig, også i hvilket land.

Må den anden forælder tage vores barn med til udlandet, når jeg har forældremyndigheden alene og ikke vil give samtykke til det?

Nej, det må den anden forælder ikke, medmindre Statsforvaltningen har truffet en afgørelse om, at samværet må udøves i udlandet. Den anden forælder må dog gerne tage barnet med på samvær i Norden.

Kontakt Statsforvaltningen her

Om samvær
Mit barn har samvær med den anden forælder, som har en anden nationalitet. Vi har fælles forældremyndighed. Jeg er bange for, at den anden forælder vil bortføre barnet til sit hjemland. Hvad kan jeg gøre?

Du kan f.eks. bede Statsforvaltningen om at få et vilkår om pasdeponering, eller om at samværet skal være overvåget. Du kan også søge Statsforvaltningen om, at adgangen for den anden forælder til at rejse med barnet under samvær begrænses eller ophæves. 

Kontakt Statsforvaltningen her

 

Hvad gør jeg, når barnet ikke er tilbage efter samvær i Danmark, begge forældre bor her i Danmark, og der ikke er risiko for, at barnet er på vej ud af landet?

Hvis du og den anden forælder har en afgørelse om samvær fra Statsforvaltningen eller en aftale, der kan fuldbyrdes i fogedretten, skal du kontakte fogedretten. Fogedretten kan hjælpe dig med at få barnet tilbage, i tilfælde af at den anden forælder ikke overholder aftalen/afgørelsen.

Hvis I har indgået en mundtlig aftale, eller I har en skriftlig aftale, der ikke kan fuldbyrdes, kan fogedretten ikke hjælpe den anden forælder til at udlevere barnet. Du kan i stedet kontakte Statsforvaltningen og søge om at få overført forældremyndigheden til dig.

Du kan læse mere under emnet Ikke tilbage fra samvær

Du kan læse om fastsættelse eller ændring af samvær på Statsforvaltningens hjemmeside. Læs mere her 

Du kan finde nærmeste fogedret på: domstol.dk

Om pas
Mit barn har dobbelt statsborgerskab. Hvordan kan jeg tjekke, at den anden forælder ikke har udstedt et udenlandsk pas til mit barn?

Du kan kontakte det pågældende lands ambassade eller konsulat i Danmark og bede om at få oplyst, om der er udstedt et pas til barnet. Du bør skriftlig gøre opmærksom på, at du ikke giver samtykke til barnets udrejse eller til, at der udstedes pas til barnet.

Mit barn er dansk statsborger, men den anden forælder har en anden nationalitet. Kan jeg få sat en spærring på mit barns pas, eller kan jeg få udstedt et udrejseforbud?

Nej, du kan ikke få sat en spærring på dit barns pas eller få udstedt et udrejseforbud, men du kan f.eks. kontakte det pågældende lands ambassade eller konsulat i Danmark og bede om at få oplyst, om der er udstedt visum/indrejsetilladelse til barnet eller den anden forælder i det pågældende land.

Du kan læse mere om pas under emnet Regler om pas

Du kan kontakte politiet på: politi.dk

Du kan finde information om pas på: borger.dk

Du kan finde en oversigt over ambassader og konsulater i Danmark på: um.dk

Om forebyggelse af børnebortførelse
Hvem bør jeg kontakte for at gøre opmærksom på, at jeg er bange for, at den anden forælder kan finde på at rejse ud af Danmark med mit barn uden mit samtykke?

Hvis der er akut risiko for, at barnet er på vej ud af landet uden dit samtykke, skal du kontakte politiet på telefon 114.

Hvis risikoen ikke er akut, kan du gøre følgende:

  • Giv besked til barnets daginstitution, skole mv. om, at de skal kontakte dig, hvis der sker noget usædvanligt, eller hvis barnet bliver hentet af den anden forælder eller andre uden aftale med dig.
  • Sørg for, at du har barnets personlige papirer i din besiddelse.
  • Kontakt evt. statsforvaltningen for en ændring af forældremyndighed eller samvær.
  • Sørg altid for at have et nyere foto af barnet, barnets dåbs- eller fødselsattest samt dokumentation for, at du har (del i) forældremyndigheden.

Kontakt politiet: politi.dk

Kontakt Statsforvaltningen: statsforvaltningen.dk

Om når barnet er bortført
Mit barn er bortført til udlandet. Hvordan får jeg barnet hjem igen?

Hvis det land, dit barn er bortført til, har et konventionssamarbejde med Danmark, kan Koordinationsenheden for Børnebortførelser hjælpe dig med at søge om at få barnet tilbagegivet. Hvis ikke landet har indgået et konventionssamarbejde med Danmark, kan Koordinationsenheden for Børnebortførelser i samarbejde med Udenrigsministeriet hjælpe dig.

Kan jeg selv hente barnet hjem fra udlandet?

Hvis du selv forsøger at hente barnet hjem, kan det blive opfattet som en ny børnebortførelse af myndighederne i det land, hvor barnet nu befinder sig. Derfor skal du kontakte Koordinationsenheden for Børnebortførelser for at få råd og vejledning, hvis dit barn er bortført.

Mit barn er bortført til et konventionsland. Hvor lang tid vil det tage at få barnet tilbage?

Det varierer fra sag til sag. Hvis barnet er bortført til et land, som Danmark samarbejder med efter Haagerkonventionen, skal der ske tilbagegivelse så hurtigt som muligt. En sag om tilbagegivelse skal som udgangspunkt være afgjort inden 6 uger efter, at ansøgningen om tilbagegivelse er indgivet til retten. Hvis ikke dette sker, kan man anmode retten om at redegøre for årsagen til det.

Indimellem kan det tage tid, da der f.eks. kan være problemer med at finde den formodede bortfører og barnet, eller fordi sagen skal for retten. Det afhænger af det enkelte lands domstolsproces, hvor lang tid det tager at føre en sag ved retten.

Hvad skal jeg gøre, hvis Danmark ikke har et konventionssamarbejde med det land, mit barn er bortført til?

I denne situation skal du kontakte Koordinationsenheden for Børnebortførelser, som i samarbejde med Udenrigsministeriet kan hjælpe dig. 

Mit barn er bortført til udlandet. Hvorfor kan politiet ikke bare hente mit barn hos den anden forælder og tilbagegive barnet?

Politiet har ikke mulighed for at hente dit barn hos den anden forælder og bringe barnet hjem til dig. Det er domstolene i det land, barnet er bortført til, der har kompetence til at beslutte, om et barn skal tilbagegives eller ej. Politiet kan derimod hjælpe centralmyndighederne eller domstolene med f.eks. at efterlyse den formodede bortfører og barnet.

Læs mere under emnerne Barnet er bragt til udlandetBørne- og Socialministeriet som centralmyndighed, Kontakt politiet og Udenrigsministeriet.

Om økonomisk hjælp
Mit barn er bortført. Kan jeg få økonomisk hjælp til at anlægge en sag i udlandet?

Som udgangspunkt skal du selv betale alle udgifter til en advokat både i Danmark og i udlandet. Der findes dog forskellige økonomiske ordninger, som gør, at du kan søge økonomisk hjælp. Først skal du undersøge, om du har en privat indboforsikring, som indeholder en retshjælpsforsikring. Hvis du ikke har en forsikring, der dækker, kan du søge om fri proces i det land, som barnet er bortført til. Hvis du ikke opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces i udlandet, kan du søge om retshjælp hos Børne- og Socialministeriet.

Hvordan finder jeg en advokat, som er egnet til at tage en børnebortførelsessag?

Du kan frit vælge, hvilken advokat der skal støtte dig under en børnebortførelsessag. Der er udpeget et antal advokater, som anses for at være særligt egnede til at føre børnebortførelsessager. Advokaterne udpeges efter nogle bestemte kriterier, bl.a. indgående kendskab til familieret og procedureerfaring.

Du kan se listen over udpegede advokater under emnet Økonomisk hjælp.

Er det nødvendigt, at jeg tager kontakt til en advokat i en børnebortførelsessag?

Nej, du bestemmer selv, om du vil kontakte en advokat. Det varierer fra sag til sag, om der er nødvendigt med advokatbistand. I mange sager kan det være en fordel at søge hjælp hos en advokat.

Hvis dit barn er bortført til udlandet, vil centralmyndigheden eller domstolene i det land, barnet er bortført til, normalt hjælpe dig med at få kontakt til en advokat, som kan føre sagen for dig i retten i udlandet.

Du skal være opmærksom på, at du som udgangspunkt selv skal afholde udgifterne til advokatbistand.

Læs mere under emnet Økonomisk hjælp.