Ansøgning om tilbagegivelse
Her kan du finde det ansøgningsskema, du skal udfylde for at søge om tilbagegivelse af dit barn.
Vær opmærksom på, at der er forskel på, om du søger tilbagegivelse af dit barn fra et land, som Danmark har et konventionssamarbejde med, eller fra et land, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med.
Du kan se, hvilke lande Danmark samarbejder med her:
Haagerkonventionen af 1980
Haagerkonventionen af 1996
Europarådskonventionen
Læs mere om, hvad der skal vedlægges ansøgningsskemaet i konventionssagerne
Uanset om du søger om tilbagegivelse af dit barn fra et land, som Danmark har et konventionssamarbejde med, eller fra et land, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med, er det vigtigt, at du udfylder fuldmagtserklæringen, så Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan handle på dine vegne og kan indhente samt videregive oplysninger relevant for sagen. Du vil altid have mulighed for at trække din fuldmagt tilbage.
Ansøgning om retshjælp
Du kan også finde det ansøgningsskema, du skal udfylde, hvis du ønsker at søge om retshjælp til tilbagegivelsessagen.
Læs mere om retshjælp
Internationale sociale sager
Hvis kommuner ønsker at sende en anmodning efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, kan skemaet til internationale sociale sager anvendes. Vi gør opmærksom på, at ansøgningsskemaet er vejledende for kommunerne at anvende. Brug af skemaet sikrer overblik over, hvilke oplysninger der typisk forventes at være behov for at indsende til ministeriet til brug for internationale sager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.