Norden
Mellem de nordiske lande er der indgået en konvention om ægteskab, adoption og værgemål (den nordiske ægteskabskonvention), og en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nordiske domskonvention).
Den nordiske domskonvention er gennemført i Danmark ved lov nr. 635 af 15. september 1986 om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven (den nordiske domslov).
Den nordiske domskonvention bestemmer, at afgørelser og forlig, som er truffet eller indgået i en konventionsstat, skal anerkendes og fuldbyrdes i andre konventionsstater i overensstemmelse med de enkelte staters interne lovgivning. Den nordiske domslov udgør de danske regler vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser og forlig i Danmark.
Den nordiske ægteskabskonvention indeholder regler om kompetence, bl.a. i sager om forældremyndighed. Derudover bestemmer konventionen, at alle afgørelser, der er udfærdiget i overensstemmelse med konventionen, skal have umiddelbar gyldighed i de andre konventionsstater.
EU
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (Bruxelles II-forordningen) gælder ikke i Danmark pga. det retslige forbehold.
FN
FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) gælder i Danmark. Konventionen er gennemført i Danmark ved bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
Børnekonventionen indeholder regler om børns ret til mad, husly, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Børnebortførelse er direkte omtalt i artikel 11.