Gå til ministeriets presseside for yderligere kontaktoplysninger
Gå til statistik om børnebortførelsessager
Nedenfor fremgår oplysninger, som kan være relevante for pressen.
Værd at vide om international børnebortførelse
For at en situation kan betragtes som en international børnebortførelse, er der en række betingelser, som alle skal være opfyldt:
- Før bortførelsen boede barnet i et andet land (bopælsland) end det land, hvor det opholder sig nu (opholdslandet).
- Den forælder, der ønsker barnet tilbage, har del i forældremyndigheden efter reglerne i bopælslandet.
- Det er i strid med reglerne i bopælslandet, at barnet er blevet bragt til eller bliver tilbageholdt i opholdslandet.
- Den forælder, der ønsker barnet tilbage, har før bortførelsen udøvet sin forældremyndighed. Det betyder ikke, at barnet nødvendigvis har boet hos den forælder, der ønsker barnet tilbage.
En ulovlig tilbageholdelse kan f.eks. være, hvis forældrene var blevet enige om, at barnet skulle på ferie uden for bopælslandet, og den ene forælder ikke har sørget for, at barnet vendte hjem fra ferien.
Afhængigt af om der er fælles forældremyndighed, eller om den ene forælder har forældremyndigheden alene, er der nogle yderligere forudsætninger. Læs mere her på hjemmesiden.
Koordinationsenheden for Børnebortførelser under Social- og Boligministeriet koordinerer kontakten til andre danske og udenlandske myndigheder i sager om bortførelse fra Danmark til både konventionslande og ikke-konventionslande. Koordinationsenheden samarbejder med Udenrigsministeriet i sager om bortførelse til lande uden for konventionssamarbejdet.
Hvis der er fælles forældremyndighed
Efter dansk ret er der tale om en børnebortførelse, når alle disse punkter er opfyldt:
- Der er fælles forældremyndighed.
- Der er uenighed om forældremyndigheden.
- Den ene forælder rejser ud af Danmark med barnet uden den anden forælders samtykke.
- Der foreligger ikke nogen afgørelser om, at den anden forælder kan rejse ud af landet med barnet.
Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene
Efter dansk ret er der tale om en børnebortførelse, når alle disse punkter er opfyldt:
- Den ene forælder har forældremyndigheden alene.
- Den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, rejser ud af Danmark med barnet uden samtykke fra den forælder, der har forældremyndigheden.
- Der foreligger ikke nogen afgørelse om, at forælderen uden (del i) forældremyndigheden kan rejse ud af landet med barnet.
Konventionssamarbejde
Danmark har ligesom en række andre lande tilsluttet sig Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser, Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og Europarådskonventionen af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser. Danmark har ikke et samarbejde med alle lande, der har tiltrådt en eller flere af konventionerne.
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Haagerbørnebortførelseskonventionen
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Europarådskonventionen
Formålet med Haagerbørnebortførelseskonventionen er bl.a. at løse de problemer, der opstår, når et barn bliver bragt ud af et konventionsland uretmæssigt, og der derfor er sket en bortførelse af barnet. Konventionen sikrer, at et bortført barn hurtigt kan blive givet tilbage fra ét konventionsland til et andet.
Alle de lande, der har tilsluttet sig Haagerbørnebortførelseskonventionen, forpligter sig til umiddelbart at give et bortført barn tilbage til det konventionsland, det blev bortført fra. Når et barn er blevet bortført til Danmark, bruger de danske myndigheder regler og procedurer i Haagerbørnebortførelseskonventionen og i den danske børnebortførelseslov.
Formålet med Europarådskonventionen og Haagerbørnebeskyttelseskonventionen er bl.a. at sikre, at en afgørelse om f.eks. forældremyndighed truffet i et konventionsland vil blive anerkendt og fuldbyrdet i et andet konventionsland.
Du kan læse mere om konventionerne her på hjemmesiden.
Uden for konventionssamarbejde
Koordinationsenheden behandler i samarbejde med Udenrigsministeriet sager om bortførelse til de lande, som Danmark ikke har et samarbejde med i henhold til konventionerne.
Udenrigsministeriet kan yde følgende bistand:
- Ambassaden i barnets opholdsland kan anvise advokater, som kan yde juridisk rådgivning og bistand om den familieretlige og socialretlige lovgivning i landet.
- Fremskaffelse af oplysninger om barnets opholdssted, evt. via ambassaden og opholdslandets myndigheder.
- Afklaring – via den lokale advokat i samarbejde med ambassaden – af retsgrundlaget for barnets ophold i det pågældende land, herunder mulighederne for et positivt udfald af en domstolsafgørelse.
- Henvendelse til barnets opholdslands myndigheder om udlevering, hvis det har udsigt til at kunne nytte. I nogle dele af verden fører dette skridt dog ikke altid til en løsning af sagen, idet en forældreparts bortførelse af sit eget barn ikke nødvendigvis anerkendes som lovstridigt.
- Erfaringsmæssigt kan en mulighed i visse tilfælde være, at den danske ambassade forsøger at overtale bortføreren til at medvirke til en fredelig løsning af sagen. Denne fremgangsmåde tager typisk meget lang tid at gennemføre.
- Praktisk bistand i forbindelse med f.eks. kontakt til barnet, transport og ophold i forbindelse med hjemrejse til Danmark, udstedelse af pas, indkøb af billetter o.l.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside.