Når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
I Danmark mister forældremyndighedsindehaveren ikke forældremyndigheden, når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke. Kommunen har imidlertid et vidtgående ansvar over for barnet, og kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om en række forhold, herunder barnets anbringelsessted, og i hvilket omfang barnet skal have samvær og kontakt med forældrene og øvrigt netværk under anbringelsen.
Akut risiko for bortførelse – kontakt politiet
Er der tale om en akut risiko for, at barnet vil blive bortført til udlandet, skal kommunen straks kontakte politiet. Politiet vil herefter undersøge, om der er kan være tale om en børnebortførelse, og foretage den nødvendige efterforskning med henblik på at afdække forholdene.
Kontakt Koordinationsenheden for Børnebortførelser
Kommunen kan også kontakte Koordinationsenheden for Børnebortførelser for nærmere vejledning i en akut situation.
Hvis et anbragt barn allerede er bragt til udlandet
Hvis et anbragt barn allerede er bragt til eller tilbageholdes i udlandet, kan der være tale om en international børnebortførelse og en overtrædelse af straffeloven og serviceloven. Dette gælder uanset, om der er tale om en anbringelse uden for hjemmet med samtykke eller uden samtykke. I en sådan situation er det kommunen, som kan anmode om, at barnet tilbagegives til Danmark. Hvis kommunen ved eller tror, at barnet er udsat for alvorlig fare i det pågældende land, har kommunen pligt til at underrette de udenlandske myndigheder om kommunens bekymring for barnet og om de foranstaltninger, kommunen havde truffet afgørelse om eller overvejede at træffe afgørelse om, mens barnet var i Danmark.
Læs mere om underretningspligten i internationale sociale sager
Kontakt til dansk politi
Kommunen bør som udgangspunkt kontakte politiet for at anmelde bortførelsen, idet der kan være tale om en international børnebortførelse og en overtrædelse af straffeloven og serviceloven, som politiet kan efterforske.
Tilbagegivelse af anbragt barn fra udlandet
Hvis et barn, som er anbragt uden for hjemmet af de danske sociale myndigheder, bliver bortført til eller tilbageholdt i udlandet, har en dansk kommune mulighed for at søge om at få barnet tilbage til Danmark efter reglerne i hhv. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen eller Haagerbørnebortførelseskonventionen, hvis konventionernes betingelser er opfyldt.
I nogle sager vil der være mulighed for at anvende såvel Haagerbørnebortførelseskonventionen som Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, ligesom der i sager til et andet nordisk land vil være mulighed for at anvende de særlige regler i lov om udlevering til et andet nordisk land. Det er op til kommunen selv at beslutte, hvilket regelsæt der skal anvendes.
Haagerbørnebortførelseskonventionen indeholder regler om tilbagegivelse af børn, der er bragt ulovligt til udlandet. Formålet med konventionen er at sikre en umiddelbar tilbagegivelse af et barn, som er bortført til eller ulovligt tilbageholdt i et andet land end det land, barnet har bopæl i. Det betyder, at udgangspunktet i konventionen er, at barnet skal tilbage til bopælslandet. Konventionen finder også anvendelse i forhold til anbragte børn og unge, der bortføres til eller ulovligt tilbageholdes i en anden konventionsland. Reglerne i Haagerbørnebortførelses-konventionen gælder kun, hvis barnet endnu ikke er fyldt 16 år.
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Haagerbørnebortførelseskonventionen
Ud over Haagerbørnebortførelseskonventionen kan Haagerbørnebeskyttelseskonventionen også anvendes i sager om børnebortførelse af et anbragt barn. Konventionen definerer en bortførelse – eller en tilbageholdelse af et barn – som ulovlig, hvis den strider mod en forældremyndigheds-indehaverens rettigheder, og denne forældremyndighed faktisk blev udøvet, da bortførelsen fandt sted, eller ville være blevet udøvet, hvis ikke bortførelsen var sket.
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder bl.a. regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse type af afgørelser. En anmodning om tilbagegivelse af et bortført anbragt barn kan derfor bygge på en gyldig dansk afgørelse om anbringelse. Afgørelsen vil som udgangspunkt skulle anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige konventionslande.
Reglerne i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen gælder, indtil barnet er fyldt 18 år.
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Det er op til kommunen selv at vurdere og beslutte, efter hvilken konvention kommunen ønsker sagen anlagt.
Kommunen kan kontakte Koordinationsenheden for Børnebortførelser for nærmere vejledning om konventionernes anvendelsesområder og relevante opmærksomhedspunkter.
Ansøgning om tilbagegivelse – sagsgangen
Som dansk centralmyndighed modtager og formidler Social- og Boligministeriet ansøgninger fra kommuner, som ønsker et anbragt barn tilbagegivet til Danmark.
Når Social- og Boligministeriet modtager en ansøgning fra en dansk kommune om tilbagegivelse af et anbragt barn, videresendes den til centralmyndigheden i det pågældende land. Centralmyndigheden sender i udgangspunktet sagen videre til den myndighed eller domstol, som skal træffe afgørelse i sagen. Det er den kompetente myndighed eller domstol i landet, som træffer afgørelsen om tilbagegivelse eller om anerkendelse og fuldbyrdelse af den danske afgørelse om anbringelse.
Hvis myndigheden/domstolen vurderer, at betingelserne i konventionen er opfyldt, skal barnet som udgangspunkt tilbagegives til Danmark.
Hvis myndigheden/domstolen derimod beslutter, at barnet ikke skal tilbagegives til Danmark, vil der efter omstændighederne være mulighed for at anke afgørelsen til en klageinstans.
De nærmere omstændigheder for sagens behandling afhænger af, hvilket land barnet opholder sig i.
Der gøres særligt opmærksom på, at i nogle lande anlægges sager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen direkte ved retten, dvs. uden om den udenlandske centralmyndighed. I disse tilfælde kontakter koordinationsenheden den udenlandske centralmyndighed for nærmere vejledning om, hvordan en sådan sag skal anlægges.
Kommunen skal være opmærksom på, at det er kommunen, der er ansøger i sagerne. Det betyder fx, at det er kommunen, der skal antage en advokat i forbindelse med retssagen i udlandet, og at kommunen skal afholde alle udgifter i forbindelse med sagen.
Der vil typisk også være behov for, at kommunen samarbejder med de kompetente udenlandske myndigheder om overdragelsen af barnet og de praktiske omstændigheder i forbindelse hermed.
Sagsgangen for tilbagegivelse af et barn kan variere alt efter hvilket land, der er tale om, samt efter hvilken konvention sagen anlægges.
Kommunen skal i sager om bortførelse være opmærksom på kommunens underretningspligt i internationale sociale sager. Kommunen har således pligt til at underrette myndighederne i et andet land, hvis et barn er udsat for alvorlig fare, og kommunen finder ud af, at barnet har taget ophold i det pågældende land. Dette gælder, hvis kommunen inden barnets udrejse havde truffet afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger eller havde overvejet at gøre det.
Læs mere om underretninger til udlandet
Konventionslande
Hvis et anbragt barn ønskes tilbagegivet fra et konventionsland, skal følgende sendes til Social- og Boligministeriet:
- Ansøgningsskema
- Barnets/børnenes fødsels- og dåbsattest i original eller bekræftet kopi. Fødsels-registreringsstedet kan normalt udstede en ny attest på både dansk og engelsk
- Dokumentation for anbringelsen uden for hjemmet
- Billede af barnet og den formodede bortfører
Ansøgningsskemaet skal udfyldes med al relevant information, fx oplysninger om hvor barnet kan opholde sig, og hvornår barnet er udrejst af Danmark.
Dokumenterne skal være oversat til det officielle sprog i modtagerlandet, dvs. det land barnet er bortført til. Der er mulighed for at finde ansøgningsskemaerne for en del af landene på deres officielle sprog under fanen Blanketter. På den måde er det kun det, der skrives i ansøgningsskemaet, der skal oversættes.
Ansøgninger til Norge, Sverige, Finland eller Island kan udfyldes på dansk.
Signerede og krypterede e-mails sendes til Koordinationsenhedens postkasse: sikkermail.ke@sm.dk.
Kommunen kan også skrive til ministeriets hovedpostkasse på post@sm.dk. Bemærk, at almindelige e-mails ikke er krypterede. Hvis henvendelsen indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger om en person (f.eks. helbredsoplysninger, oplysninger om strafbare forhold, oplysninger om økonomi og væsentlige sociale problemer og CPR-nummer), foreslår vi derfor, at man sender det til ministeriet med digital post til CVR-nr.: 33962452.
Hvis kommunen har spørgsmål til, hvordan skemaerne skal udfyldes, eller hvilken dokumentation der er nødvendig, kan Social- og Boligministeriet kontaktes på 40 50 50 26 eller 33 92 93 00.
Ikke-konventionslande
Hvis et anbragt barn ønskes tilbagegivet fra et land, som ikke har tiltrådt konventionerne, kan kommunen kontakte koordinationsenheden for nærmere vejledning.
Hvis et barn, der er anbragt i udlandet, er bragt ulovligt til Danmark
Hvis et barn, der er anbragt uden for hjemmet ved en udenlandsk afgørelse, er bragt til Danmark, er det reglerne i det land, hvor barnet har bopæl, der afgør, om det er lovligt at rejse med barnet til Danmark.
En relevant udenlandsk myndighed kan søge om at få et anbragt barn tilbagegivet efter Haagerbørnebortførelseskonventionen eller Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvis Danmark har indgået et konventionssamarbejde med landet. I en sådan situation vil den udenlandske centralmyndighed rette henvendelse til Social- og Boligministeriet med en anmodning om at få barnet tilbagegivet fra Danmark. Den udenlandske centralmyndighed vil samtidig skulle vurdere, om der foreligger en børnebortførelse i henhold til de nationale regler i det pågældende land.
Hvis der er tale om en bortførelse til Danmark af et anbragt barn fra et af de nordiske lande, kan man anlægge sagen efter lov nr. 498 af 23. december 1970 om udlevering til et andet nordisk land i anledning af visse beslutninger om forsorg eller behandling. I Danmark skal anmodning om udlevering efter denne lov indgives til politiet. Kommunen kan kontakte den relevante politikreds for nærmere vejledning. Hvis barnet er bortført fra et land, som Danmark ikke har noget konventionssamarbejde med, skal landets myndigheder kontaktes.
Hvis en kommune får kendskab til, at et barn, som er anbragt uden for hjemmet i et andet land, befinder sig i Danmark, og der kan være tale om en børnebortførelse, kan kommunen kontakte Social- og Boligministeriet for nærmere vejledning.