Når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
Forældremyndighedsindehaveren mister ikke forældremyndigheden, når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke. Kommunen har imidlertid et vidtgående ansvar over for barnet, og kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om en række forhold, herunder barnets anbringelsessted, og om og i hvilket omfang barnet skal have samvær og kontakt med familien.
Akut risiko for bortførelse – kontakt politiet
Er der tale om en akut risiko for, at barnet vil blive bortført til udlandet, skal kommunen kontakte politiet. Politiet har forskellige muligheder for at bistå kommunen, blandt andet med den nødvendige efterforskning.
Kontakt Koordinationsenheden for Børnebortførelser
Kommunen kan kontakte Koordinationsenheden for Børnebortførelser for vejledning (se linkboks her på siden).
Hvis et anbragt barn allerede er bragt til udlandet
Hvis et anbragt barn allerede er bragt til eller tilbageholdt i udlandet, kan der være tale om en international børnebortførelse og en overtrædelse af straffeloven. I sager vedrørende børn anbragt uden for hjemmet suppleres straffeloven af lov om social service (serviceloven). I en sådan situation er det kommunen, som kan anmode om, at barnet tilbagegives til Danmark, og kommunen kan have pligt til at underrette de udenlandske myndigheder om kommunens bekymring for barnet.
Bekymring for et barn, som befinder sig i udlandet
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder forskellige muligheder for et direkte samarbejde mellem landene i sager om beskyttelse af børn i internationale situationer. Et eksempel er, hvis der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Hvis kommunen vurderer, at et barn er udsat for alvorlig fare og befinder sig i udlandet, skal kommunen underrette de relevante myndigheder i det pågældende land. Dette gælder for situationer, hvor der i Danmark er truffet foranstaltninger til beskyttelse af barnet, eller hvor sådanne foranstaltninger er under overvejelse. Kommunen skal således underrette de udenlandske myndigheder om bekymringen og om de foranstaltninger, der er truffet eller overvejes truffet.
Dette følger af artikel 36 i konventionen, som ligeledes gælder for sager, hvor barnet opholder sig i et land, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med. Kommunen har også mulighed for at anmode de kompetente myndigheder i det land, hvor barnet befinder sig, om at overveje behovet for beskyttelsesforanstaltninger. Karakteren af disse beskyttelsesforanstaltninger vil afhænge af det pågældende lands sociale lovgivning m.v.
En sådan anmodning rettes til centralmyndigheden i det pågældende land med henvisning til artikel 32 i konventionen.
En underretning eller en anmodning om en vurdering af behovet for beskyttelsesforanstaltninger, samt øvrige relevante dokumenter, skal oversættes til sproget i det land, hvor barnet opholder sig, eller, hvis dette ikke er muligt, til engelsk eller fransk. Disse dokumenter sendes til Social- og Boligministeriet, som er udpeget som centralmyndighed i Danmark. Ministeriet videreformidler underretningen/anmodningen til centralmyndigheden i udlandet. Centralmyndigheden vil herefter videresende underretningen/anmodningen til de relevante sociale myndigheder, der vil vurdere, om der skal iværksættes foranstaltninger i forhold til barnet. Det er ikke et krav efter konventionen, at en underretning efter artikel 36 sendes igennem en centralmyndighed. Efter konventionens regler kan man sende en underretning direkte til de relevante sociale myndigheder i udlandet under hensyn til den øvrige lovgivning.
Udlevering af oplysninger til en myndighed eller person i udlandet er omfattet af bl.a. databeskyttelseslovgivningen.
Tilbagegivelse af anbragt barn fra udlandet
Haagerbørnebortførelseskonventionen indeholder regler om tilbagegivelse af børn, der er bragt ulovligt til udlandet. Konventionen finder også anvendelse i forhold til anbragte børn og unge, der bortføres til eller ulovligt tilbageholdes i en anden konventionsstat.
Som dansk centralmyndighed modtager og formidler Social- og Boligministeriet henvendelser fra kommunen, som ønsker et anbragt barn tilbagegivet til Danmark.
Når Social- og Boligministeriet modtager en ansøgning fra en dansk kommune om tilbagegivelse af et anbragt barn, videresendes den til centralmyndigheden i det pågældende land. Det er den kompetente myndighed eller domstol i landet, som træffer afgørelse om, om barnet skal tilbagegives. Under denne sag vil kommunen normalt skulle være repræsenteret af en advokat og vil skulle møde i retssagen.
Hvis myndigheden/domstolen vurderer, at betingelserne i konventionen for tilbagegivelse er opfyldt, skal barnet som udgangspunkt tilbagegives til Danmark.
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse, som efter omstændighederne også kan anvendes med henblik på, at et anbragt barn, som er bortført til eller ulovlig tilbageholdt i en anden konventionsstat, tilbagegives til Danmark.
Er der tale om et nordisk land, kan der anmodes om udlevering i henhold til lov om udlevering til et andet nordisk land i anledning af visse beslutninger om forsorg eller behandling, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Haagerbørnebortførelseskonventionen
Se, hvilke lande Danmark for tiden samarbejder med efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Hvis et anbragt barn er bortført til eller tilbageholdt i et land, som ikke har tiltrådt konventionerne, og som ikke er omfattet af de særlige regler for nordiske lande, behandler Koordinationsenheden for Børnebortførelser sagen i samarbejde med Udenrigsministeriet.
Ansøgning om tilbagegivelse
Konventionsland
Hvis et anbragt barn ønskes tilbagegivet fra et konventionsland, skal følgende sendes til Social- og Boligministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K:
- Ansøgningsskema
- Barnets/børnenes fødsels- og dåbsattest i original eller bekræftet kopi. Fødselsregistrerings-stedet kan normalt udstede en ny attest på både dansk og engelsk
- Dokumentation for anbringelsen
- Billede af barnet og den formodede bortfører
Dokumenterne skal være oversat til det officielle sprog i modtagerlandet, dvs. det land barnet er bortført til.
Ansøgninger til Norge, Sverige, Finland eller Island kan udfyldes på dansk. De fleste lande ønsker også ansøgningsskemaet på deres officielle sprog. Der er mulighed for at finde ansøgningsskemaerne for en del af landene på deres officielle sprog. På den måde er det kun det, der udfyldes i ansøgningsskemaet, der skal oversættes.
Hvis kommunen har spørgsmål til, hvordan skemaerne skal udfyldes, eller hvilken dokumentation der er nødvendig, kan Social- og Boligministeriet kontaktes på 33 92 93 00.
Ikke-konventionsland
Hvis et anbragt barn ønskes tilbagegivet fra et land, som ikke har tiltrådt konventionerne, skal følgende sendes til Social- og Boligministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K:
Hvis et anbragt barn er bragt til Danmark uden samtykke
Hvis et barn, der er anbragt uden for hjemmet ved en udenlandsk afgørelse, er bragt til Danmark, er det reglerne i det land, hvor barnet har bopæl, og ikke de danske regler, der afgør, om det er lovligt at rejse med barnet til Danmark.
En udenlandsk kommune, myndighed eller forsorg kan søge om at få et anbragt barn tilbagegivet efter Haagerbørnebortførelseskonventionen eller Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvis Danmark har indgået et konventionssamarbejde med landet. I en sådan situation vil den udenlandske centralmyndighed rette henvendelse til Social- og Boligministeriet med en anmodning om at få barnet tilbagegivet fra Danmark. Den udenlandske centralmyndighed vil samtidig vurdere, om der foreligger en børnebortførelse i henhold til de nationale regler.
Hvis barnet er bortført fra et land, som Danmark ikke har noget konventionssamarbejde med, skal landets myndigheder kontaktes.
Hvis en kommune får kendskab til, at et barn, som er anbragt uden for hjemmet i et andet land, befinder sig i Danmark, kan kommunen kontakte Social- og Boligministeriet for nærmere vejledning.