En dansk afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal efter konventionen anerkendes i de øvrige konventionsstater, på samme måde som hvis afgørelsen var truffet af myndighederne i de stater. Det gælder også, selvom de øvrige konventionsstater ville have afgjort f.eks. forældremyndighedsspørgsmålet anderledes efter deres regler.
Konventionen gælder kun for børn under 16 år og forudsætter, at der skal være truffet en afgørelse, der kan fuldbyrdes. Hvis ens barn er bortført, og man har forældremyndigheden efter loven, kan man ikke anvende konventionen, før der er truffet en afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl.
Hvis ens barn er bortført til et land, som også har tiltrådt Haagerkonventionen, så kan man i stedet for indgive en anmodning efter denne konvention. Det kræver nemlig ikke, at der først træffes en afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan bl.a. nægtes, hvis ét af følgende er opfyldt:
- Det er åbenbart uforeneligt med landets grundlæggende principper for familiers og børns retsforhold
- Ændrede forhold gør det åbenbart uforeneligt med barnets bedste
- Barnet var, på det tidspunkt sagen indledtes i oprindelsesstaten, statsborger i modtagerstaten eller havde bopæl der, uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten
- Barnet var statsborger i både oprindelsesstaten og modtagerstaten og havde bopæl i modtagerstaten.
Danmark samarbejder med 36 stater om konventionen (se listen her på siden).